< Tilbage

Nytårshilsen og en stor tak fra formanden01-01-2019 - 10:30

Læs status og nytårshilsen fra formand Lone Hecter. 

Det er den tid på året, hvor vi siger tak for det gamle, og velkommen til det nye. Det vil jeg også.

 

Julen kom vi nemt igennem på rideskolen, takket være vores skønne og dygtige personale, der selv havde planlagt deres jul, således at vores heste blev passet, og de alle fik tid til at holde jul hos deres respektive familier, som de også skal passe ud over rideskolen.

 

Gaspar er vendt tilbage efter sin juleferie, og kan tage fat på at rette op på de skader der er sket i hans fravær, og der er et par stykker. Den ”gule” har været på afveje med en unavngiven chauffør, som de fleste dog kender, og Jacqueline måtte lave en katastrofe opbremsning i den grønne, for ikke at nedlægge en efterhånden noget tunghør Soffy.

 

Der er sket meget på Finstrupgaard i det forgangne år. Overalt står de nye bunde i de store ridehaller, det var tiltrængt og det er sket med et godt resultat til følge.

 

Det er også den tid på året, hvor man kan takke alle dem, der er og har været med til, at få tingene til at ske. Her må jeg sige, at i spidsen for en fantastisk indsats står Bente og Leif for en fantastisk indsats, der har givet et overskud der tangere 200.000 kr. Når vi tager bespisning med af hjælpere og officials med. De har gjort en kæmpe indsats hele vejen rundt, og en del af året sammen med Jane og Jannie. Et kæmpe arbejde, og en for rideklubben uvurderlig indsats.

 

Der har været afholdt flere gode stævner både i spring og dressur på de nye baner. Jeg mindes specielt Jysk spring, hvor der for 1. gang i mange år blev afholdt en rytterfest, som Jonas og Marie stablede på benene, og det blev en succes. Som sædvanlig blev stævnerne afholdt i bedste stil af det trofaste team i stævneudvalget, og alle dem der altid melder sig på banen, og trofast møder op og giver deres bidrag på hjælper listerne.

 

Det er jeres skyld Sportsrideklubben Aalborg er en klub i der bliver lagt mærke til, og er i fremgang rent driftsmæssigt.

 

Det er ikke bare fordi, det er den tid på året, men jeg vil benytte lejligheden til at takke hele bestyrelsen, for det arbejde de laver året rundt, og gør det med glæde. Det er ligeledes en fornøjelse at sidde i en gruppe, der er i gang med planlæggelse af Aalborg Dressage Event 2019. Selv om det er en stor opgave hver gang, så virker det som om det er en opgave der ligger på rygraden, og med Jesper Holst Hansen som Event director er vi på forkant.

 

Nu er det også den tid på året, hvor man skal gøre status, og det kan vi gøre ved at kigge os omkring, og nyde de ting der er sket i 2018, og jeg vil sige tak for samarbejdet til alle.

 

Jeg vil slutte med at ønske alle et rigtig godt nytår 2019.

 

Venlig hilsen og godt nytår!

 

Lone Hecter
formand 

< Tilbage