Velkommen i SAO
Velkommen til Sportsrideklubben Aalborg.
Hos os kan du have din hest opstaldet enten på det hyggelige ridecenter Annebergvej tæt ved centrum eller på det store center Finstrupgård i Dall.
Annebergvej:
-tilbyder ridehal og gode udendørs baner. Peter Mertz varetager springundervisning af privat ryttere. Dressurundervisningen for privat ryttere varetages af Mille Alberg.
Elev undervisning på hverdage varetages af Karina og lørdags undervisningen af Heidi.
Ridecentret findes på adressen: Annebergvej 110, 9000 Aalborg
Finstrupgård:
-har tre ridehaller og flere udendørs baner. Diverse arrangementer, stævner, kurser mm. afholdes her.
Daglig leder og berider er Lars Bækgaard. Lars varetager både spring- og dressurundervisning.
Finstrupgaard har også ansat 2 berider elever. Michelle som er 4. års elev og varetager ponyspringningen og gymnastikspringningen om mandagen samt nogle elevhold. Sille som er 3. års elev og varetager torsdags dressur undervisningen og elevhold. 
Ridecentret findes på adressen: Dallvej 5, Dall Villaby, 9230 Svenstrup J
 
Du er velkommen i SAO!

NIBE CUP 2010 - KVALIFICEREDE SAO RYTTERE

Se her hvem der er kvalificeret til Nibe Cup 2010 for SAO
Kvalificerede...

Link: http://www.123hjemmeside.dk/NibeCup2010/36403637 






Netop nu...
Generelt:
Referat fra bestyrelsesmødet 2. 27. maj

Priserne for undervisning, opstalding m.m. stiger pr. 1. juni 2010.
Baggrunden for prisstigning er dels stigning i lønninger, omkostninger til nye bokse, samt ønske om forbedring af økonomien. Se priserne her for Finstrup og Annebergvej.

Nyhed: Vi afholder næste C-stævne i spring og dressur d. 28-29 august. Dermed er dressur stævnet d. 5-6 september flyttet til d. 28-29 august.

Læs om...
Beredskabsplan og rygepolitik

Annebergvej

Lopper søges.
På Annebergvej holder vi loppemarked søndag den 29/8-2010. Det er et traditionelt loppemarked, og vi er derfor ikke kun interesseret i hesteting. Alt det vi tjener går til Sportsrideklubben Aalborg, så har du noget, du tror vi kan sælge, så kontakt Inger på tlf. 40 31 64 26 eller Susanne på tlf. 41 10 52 73.

Der er få ledige bokse.

Vi har p.t. ledige pladser i vores elevskole både for børn og voksne. Så er du interesseret i at gå til ridning, så er du velkommen til at kontakte Inger Henriksen på tlf. 40316426 - bedst efter kl. 17.

Finstrupgård:
Elevskole:
Har du lyst til at ride i elevskole på Finstrupgaard, eller har du spørgsmål vedr. elevundervisning, så er du velkommen til at kontakte beridereleverne på tlf. 2484 0058 - bedst efter kl. 17.
Resultater for SAO ryttere
Da vi ikke har journalister tilknyttet siden, kan vi kun opfordre alle til at informere om, når SAO's medlemmer har opnået resultater som bør omtales på siden. Vi forbeholder os ret til kun at bringe resultater af særlig interesse, mesterskaber, cups mv.

Resultater:
Karoline M. H. Johansen og Zartch har været til landsstævne i Hjallerup hvor de opnåede placering i PRI med 64,74 % svarende til en 4. plads. Ligeledes opnåede de kvalification til at ride hold-DM for pony 62,13 % i PRT

Charlotte og Tai-Nin til international elitestævne i Hagen - Tyskland

Natten mellem tirsdag d. 17 og 18 juni kørte Charlotte, Tai-Nin og undertegnede af sted til vores første internationale dressurstævne i Tyskland.
Det blev en fantastik oplevelse. Så mange dejlige heste og dygtige ryttere samlet på den dejlige stald Kasselmann var fantastisk at være en del af.
Første dag red Charlotte TJC til knapt 64 % og blev i det dygtige selskab nr. 16. næste dag gik det lidt bedre. De red knap 65 % og blev nr. 14. Sidste dag skulle der rides kur og det blev til 66,5 % og en placering som nr. 7
Turen var meget udbytterig. At se tyskernes ride færdigheder og disciplin var en fornøjelse og gav bestemt stof til efterretning til den daglige træning.
Mange venskaber udbygges på en sådan tur og det dejlige samvær med de øvrige danskere satte vi meget pris på og gav turen et yderligere løft.
Næste opgave for Tai-Nin og Charlotte er at holde sig klar til Nordisk mesterskab, idet de er reserver til landsholdet i forbindelse med dette mesterskab i Drammen i næste weekend. GCB

Karoline M. H. Johansen og Zartch har været i Birgittelyst til  deres 2. landsstævne for pony, hvor deres bedste resultat blev en placering i PRI med 65,39 % svarende til en 5. plads.

Broholm:
Broholm Gods dannede i Pinsen rammen og sommerens stor iagttagelses stævne for pony, juniorer og young rider.
Det var nogle fantastiske flotte og meget store rammer at ride under og ikke mindst var de mange flag virkelig noget for hestene at forholde sig til. Især mandag da alle paraplyerne blev foldet ud og der virkelig regnede og blæste var der udfordringer på banerne der krævede koncentration.    
Lørdag startede Charlotte ud i en opvarmningsklasse MB1 sammen med mange øvrige ryttere og hun og Tai-nin red 67,43 %  og opnåede at blive placeret som nr. 7.
Søndag skulle der rides indledende kvalifikation til Ecco Cup for juniorer. Der var i alt 28 junior equipager tilmeldt og der var mange virkelig dygtige ryttere og dejlige heste at se på. Charlotte og Tai Nin fik 66,26 % og blev placeret som nr. 4.
Mandag skulle der rides den afgørende Kür. Det var som tidligere nævnt en udfordring af de store. Nin kunne slet ikke lide paraplyer og da Charlotte efter en mislysket opvarmning alligevel red op mod banen og ind havde både Vibsen og undertegnede kraftig hjertebanken. Det gik lang over forventning. De fik 69,93 for kuren og blev samlet i finalen nr. 5.
Et rigtig godt stævne med internationale dommere og fantastiske gode bedømmelser. Der er rigtig noget at arbejde videre med i træningen.
Turen gik derefter hjem i kraftig blæst til Nordjylland


Morsø:

Uofficiel DM for beriderelever i dressur afholdt i MB1 og MB2
Michelle Hvid på Aldebaran fik en flot 4. plads ud af 18. Med hhv. 65,1% fra 1. dag og 63,6% fra 2. dag.
 
Uofficielt DM for beriderelever i springning blev afholdt i LA springning
Michelle Hvid og La-Cassin fik en flot 5. plads ud af 17. Michelle havde 0 fejl fra 1. runde og
4 fejl fra 2. runde.

Tillykke!

Clara Bergman Smit på ponyen Tango kvalificerede sig i weekenden på Morsø som kategori 4 rytter og må derfor starte landsstævner.
Clara opnåede en 2. plads i mb spring for kategori 1 ponyer.
 
Ane Simoni på Feminin blev nr. 2 ved Wendy stil Cup kval. ved spring ponylandsstævnet i Middelfart den 21. feb. og blev nr. 4 i Ma. 

Maria Thrane Jensen er ligeledes udtaget i Brutto gruppen af Youngriders i B-gruppen af Landstræner Michael Aabo og vil få tilbudt deltagelse i intl.stævner i Danmark og udlandet.

Karoline Johansen fortæller:
Jeg har været til c-stævne i Herning rideklub d. 7. februar 2010, hvor jeg red mit 4. stævne, på min pony Zartch.
 
Vi red PRI og La6, PRI'en til 62,89 % en 5 plads ud af 20, og 65,26 % i La6, også med en 5. plads ud af 18, derfor blev jeg altså også b-rytter.
 
Jeg trænes til daglig herhjemme af Rikke Kjær Christiansen.


Til distriktsmesterskabet i dressur blev SAO nr. 2.
Holdet bestod af: Catrine på Davina, Charlotte på Tai Moon, Pernille på Morgan Enshøj og Benita på Donnergeist. 

Charlotte, Mille og Karen har alle været til Landsstævne i Hjallerup i weekenden d. 22.-24. januar 2010.
Ryttere havde et forrygende stævne med flere placeringer.
Fredag red Charlotte MB1 på Tai Nin og blev placeret på en flot 3. plads med 67,6%.
I lørdagens MB2 lagde Charlotte og Tai Nin lagde sig i front og vandt klassen med
flotte 69,1%. Karen og Caprilino blev placeret som nr. 3 med 67,4%.
Søndag red Charlotte og Karen igen imod hinanden, denne gang i MB3, hvor det blev til en delt 6. plads med 66,1%.
Mille havde taget Ultimo Af Hvarre med til Hjallerup og de lagde fint i midten det skrappe felt fredag og lørdag i hhv. MA1 og MA2.
Udover Tai Nin havde Charlotte også sin anden hest Tai Moon med til Hjallerup i MB klasserne, også her havde Charlotte nogle flotte ridt, som dog ikke rakte til placeringer.

Ungheste championat i dressur:
Lars Bækgaard og Spirit Lotus avancerede til en 5. plads i finalen med 8.04 point.
Se resultatet af finalen her...

Nykåret ungrytter distriktsmester i dressur er fra SAO
I weekenden d. 3.-4. oktober afholde Hjallerup Rideklub de årlige distriktsmesterskaber i dressur individuelt i distrikt 14.
SAO var repræsenteret med mange gode ryttere for senior, ungrytter og pony. 
  
Weekendens helt store vindere fra SAO var beridereleverne Michelle Hvid og Sille Hastrup, der begge red mesterskabet for ungryttere.

Lørdag vandt Sille den indledende klasse på Tvorups Gambler og Michelle blev nr. 2 på Spirit Lotus.
Men i søndagens finale løb Michelle med mesterskabstitlen på Spirit Lotus og Sille måtte se sig henvist til 2. pladsen med Tvorups Gambler.
Charnette Andersen og Lyngbjerggårds Kaiser blev placeret som nr. 4.

For pony kat II blev Ane Simoni og Silvana placeret som nr. 3.
 
Vi ønsker SAO’s ryttere tillykke med de flotte placeringer.

VM for unge heste:
Peter Mertz og 5 årige Lanet er kvalificeret til DRF championaterne på Vilhelmsborg og VM for 5 års heste på Zangersheide i Belgien.
http://www.varmblod.dk/nyheder/2009-vm-for-unge-springheste-paa-zangersheide

Distriktsstævne i Hjørring Pony d. 29.-30. august 2009
Oliver Flindt Gotfredsen og Cicero startede la3 og la4 dressur og opnåede i begge klasser en tredje plads med lidt over 63 % i begge klasser.

SAO's kat 1. ponyer fik en flot 3. plads til Hold Mesterskabet i Hjørring d. 30. august.
På billedet ses holdet, som består af:
Emilie S. Holmgaard, Rikke Nielsen, Mia Boelsmand Olsen og Emilie Winther Jensen.



D-stævne Hadsund
2. plads i LX spring til Tilde Dalgaard Rasmussen på Tornado og en delt 3. plads til Cecilie Glerup Olsen på Otello i LC3 dressur.

Unghestechampionat:
Tine Gade Hansen og Lertevang's Lavinia er kvalificeret til at deltage i finalen i springning for 4 års heste d. 3.-6. september på Vilhelmsborg.

Pony DM:
Zasha Nygaard Andreassen og Ewald endte på 5. pladsen efter en spændende omspringning.

VM Verden:
Lars Bækgaard og Spirit Lotus deltog i VM i Verden.
Se billeder her...



Chart.dk

SLAGSANG!
Til damejulefrokosten indspillede vi en slagsang, hør den her:
Vores nye
slagsang!!!