Velkommen til elevskolen i SAO

Kære elever

Velkommen til elevskolen Finstrupgaard.
Vores undervisere består blandt andet af vores beriderelever, samt andre voksne ryttere fra klubben.

Hos os tilbyder vi niveauinddelt holdundervisning: begynderhold, letøvet, øvet, parthold og voksenhold. Vi bestræber os på, at undervisningen inddrager forskellige elementer, som ponygames, spring, dressur og skovtur.

Vi har undervisning fra mandag-lørdag.
Derudover er der også mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, som stævner, den årlige ridelejr og meget mere.

Alle elevryttere og deres forældre er velkomne i rideskolens åbningstid.


Åbningstider i stald:
mandag – fredag 7.00 – 21.30
weekend og helligdage 07.00 – 18.00.


Indmeldelse, aflysninger og opsigelse

Vigtig information.

 

 

Vær opmærksom på:

 

  • Al færdsel og ridning på ridecenterets område er på eget ansvar. 
  • Du skal min. være 14 år for at færdes i stalden uden en voksen.
  • Alle brugere af klubbens faciliteter og services, herunder elevridning, skal være aktivt medlem af SAO. Der betales fuld pris for halvårligt medlemskab ved indmeldelse samt kontingent d. 1/5 og 1/11.
  • Elevskolen holder lukket i sommerferie, efterårsferie, vinterferie, juleferie og påskeferien. Ingen timer tabt pga. ferie eller helligdage refunderes. Dog er juli betalingsfri.
  • Timer tabt pga. eget fravær, uanset årsag, refunderes ikke.
  • For timer, som aflyses af klubben, f. eks pga. arrangementer i klubben, der forhindrer elevundervisningen, refunderes timens værdi, som er en fjerdedel af den månedlige betaling.

 


Ønsker du at blive tilmeldt:
Tilmelding til undervisning skal ske via klubbens betalingssite, efter aftale med elevskolens kontaktperson, http://www.sao.klub-modul.dk

 

Priser kan ses på betalingssitet eller her på klubbens hjemmeside under "Priser", herunder "Elevskole".

Der betales månedsvis forud for undervisning, hvilket også gælder for den måned der tilmeldes, uanset indmeldelsestidspunkt.

 


Ønsker du at melde dig ud:

  • Hvis du ønsker at melde dig ud, så skal der skrives en mail til kasseren: adm@sao.dk- Specificer gerne om det kun er hold eller hold+medlemskab. 
  • Der er en måneds opsigelse af betaling til d. 20. i en måned på både undervisning og medlemskontingent.