AK hedder Ann Katrine Kejser Rasmussen og er vores 2. nye elev.
Mit navn er Ann Katrine Kejser Rasmussen, men i daglig tale bliver jeg kun kaldt AK. Jeg er 24 år gammel (25 til August).
Jeg har været trænerelev 4 år i Djurslands Rideklub i Grenaa, først under Peter Koefoed-Holm og derefter under Klaus Meldgaard Jensen. Jeg har i dressur redet til og med PSG og har deltaget i DM for både juniorer og young rider. I springning har jeg redet til og med MB.
Jeg er en smilende og udadvendt pige, der glæder sig til at starte i SAO og lære nye mennesker at kende, samt forbedre mig i min ridning og undervisning. Jeg flytter til Aalborg med min kæreste Søren, han vil dog, samtidig med min start i SAO, have udsendelse med Forsvaret til Irak i 6 mdr.
Jeg glæder mig til at møde jer allesammen.
Mvh AK