Du og din hest bydes velkommen i Sportsrideklubben Aalborg (SAO) - en klub med mange aktiviteter på alle niveauer. Vores rideklub, SAO, har to ridecentre:
- den "gamle" rideskole på Annebergvej110, 9000 Aalborg, og
- det "nyere" anlæg på Finstrupgård i Dall Villaby, Dallvej 5, 9230 Svenstrup J.
Begge steder forgår der året rundt en lang række aktiviteter, som vi er sikre på også kan være til glæde for dig og din hest.
Hvad enten du foretrækker Annebergvej eller Finstrupgård, vil der altid være en af rideklubbens aktiviteter, der er af interesse for dig. Og husk endelig, at der står "hyggeligt samvær" på programmet hver dag.
Begge ridecentre har cafeteria, som er åbent i henhold til information på opslagstavlerne. Her er altid hyggesnak efter ridetimerne.
Alle medlemmer har naturligvis fri adgang til ridecentrenes store områder.
SAO holder af og til klubaftener med foredrag og film.
Der er desuden tilbud om at deltage i kurser i springning/dressur med en inviteret ekstern instruktør.
Den daglige undervisning er opdelt efter niveau og alder, så der er mulighed for at deltage på hold, der passer til hestens og rytterens uddannelsesniveau. Dette gælder både i elevskolen og på hold for privatryttere, Denne undervisning varetages af velkvalificerede undervisere.
Der er mulighed for enetimer hos beridere og beriderelever - se priserne her.
Ved årets generalforsamling i februar uddeles championatspokaler i dressur, springning og military samt en ponypokal i både dressur og springning.
Dallvej 5 - 9230 Svenstrup J
Annebergvej110 - 9000 Aalborg
Kontakt oplysninger til klubben