
Maj 2013:
Charlotte og Tai Nin til DM i Ringsted
DM er altid noget specielt, og DM i dressur for juniorer og
Youngriders blev også meget spændingsfyldt og oplevelsesrigt, ikke kun for
Charlotte, men for hele feltet.
Det var en dejlig oplevelse at se så mange unge mennesker
ride så godt, men det er også lidt skræmmende at niveauet er så højt. Ikke kun
på hestematerialet men ridningen var på et meget højt niveau.
For youngriderne var niveau meget højt.
Cathrine Dufour er
regerende Europamester og sætter på en meget flot og utrolig sympatisk måde
niveauet og vandt også i Danmarksmesterskabet.
Der var 22 ryttere meldt til start. Fra fredag til lørdag
gik alle videre, men fra lørdag til søndagens finale blev en del sorteret fra
idet det kun var de 15 bedste der gik videre til finalen.
Charlotte red første dag til 66 % og blev nr. 9.
Anden dag gik det desværre ikke så godt og de red knapt 63 %,
men dog nok til at gå videre til Kürfinalen
I finalen red de til knapt 68 % og blev nr. 6. Et ridt i
øsende regnvejr, men som Charlotte var meget tilfreds med.
Nu forholder det sig sådan at det er det samlede resultat
der er afgørende for placeringer til DM og her endte Charlotte og Tai Nin på en
11 plads. Marginalerne op til 7. pladsen var meget små og der blev i løbet at
konkurrence vendt op og ned på pladserne og glæden og skuffelserne kom og gik.
Men nogle dejlige dage sammen med mange dejlige mennesker
som vi har kendt fra den tidlige ponytid kan ingen tage fra os.
Gitte.
Maj 2012:
Charlotte og Tai Nin til Ecco Cup. Efter 3 dage i kulde, blæst og regn sluttede Charlotte og Tai NIn med en samlet placering som nr. 5.i Ecco cuppen for ung ryttere.I de Indledende klasser lå feltet meget tæt. Det kunne næsten lige så godt blive den ene som den anden der ville løbe af med placeringerne. I kuren blev der ændret lidt på det tætte felt og Charlotte red sig op og blev samlet nr. 5Charlotte har nu været i finalen 2 gange og er dermed allerede kvalificeret til slutfinalen i november.
Marts 2012.
Dressurfestival i Sundeved med bla. 1. kvalifikationsrunde i Eccocupen for juniorer og young riders
Charlotte og Tai Nin stiller op i MA2 om fredagen og i Prix St. George som er den indledende klasse til Eccocuppen om lørdagen. De håber på, de kvalificerer sig til finalen om søndagen, hvor der rides Kür.
Charlotte og Tai Nin skal for første gang ride deres nye Kür. Bo har hjulpet Charlotte med at lave programmet og Lis Christensson har lavet musikken.
Jan 2012:
Hvert år indkaldes ponyryttere, juniorryttere samt youngriders, der det forgangne år har markeret sig på konkurrencebanerne til samling på Ecco centret i Tønder.
Det er hvert år meget spændende samlinger, hvor der sættes fokus på vigtige emner som er af betydning for dig og din hest, som konkurrencedeltagerer på topplan.
Der er også fokus på såvel fysisk- som psykisk træning, i form af indlæg fra diverse coaches samt benhård morgen træning.
Rytterne får ved samme lejlighed individuel tid sat af sammen med landstræneren hvor de sammen planlægger det kommen forårs turneringsdeltagelse samt hvem der skal sendes til de forskellige internationale stævner i udlandet.
Alt i alt en fantastisk motiverende start på en ny sæson 2012.
Charlotte og Tai Nin skal det kommende år koncentrere sig om MA klasserne - og Prix Saint Georg klassen.
Samtlige klasser er startet på distrikts plan udelukkende med placering og sejre, men konkurrencen på landsplan og blandt de meget dygtige heste og ryttere er meget meget krævende og svær.
GCB.
August 2011: Charlotte og Tai Nin til DM i Ringsted
Lyn, torden spandevis af regn blev dagsordenen for dette års DM i dressur for Juniorer - og Young riders.
Charlotte blev nr. 8 første dag og nr. 8 anden dag. Så umiddelbart virkede det som om, at dette DM skulle gå godt
Men desværre for 3. dagen blev det ustadige vejr bare for meget og resulterede i et yderst vildt ridt, hvor hele karakterskalaen fra 1-8 kom i anvendelse.
Dommerne vurderede det meget vilde ridt yderst forskelligt
Der var meget stor dommer uenighed lige fra 62% - 69% samlet, og det duer ikke i en DM finale:
Nin og Charlotte sluttede med 66,15% i finalen, hvilket desværre ikke var nok til at holde 8 pladsen, og de sluttede samlet som nr. 11. i mesterskabet.
se resultater her:
Maj 2011: Charlotte og Tai Nin til Frankrig
Meget tidlig mandag morgen går turen for Tai Nin og Charlotte mod Saumur i Frankrig. Første overnatning bliver i Moorsele i Belgien for derefter at drage videre mod Saumur syd for Paris - i alt en rejse på 1.700 kilometer. Øvrige deltagere er bla. Anders Dahl, Anna van Olst, Nanna Skodborg Merrald samt 3 ponyryttere.
For Charlottes vedkomne skal rides TJC IVC, og såfremt resultaterne er gode nok til finalen afslutningsvis Kür. Vi forventer at være tilbage sent mandag d. 2 maj. Jon har sendt i alt 9 juniorryttere til udlandet i foråret. Der er stillet meget skapt ind på at finde de 4 ryttere, der skal repræsentere Danmark til Nordisk og EM. Vi håber løbende at kunne holde jer opdateret om resultaterne
Gitte
Dallvej 5 - 9230 Svenstrup J
Annebergvej110 - 9000 Aalborg
Kontakt oplysninger til klubben